Her til morgen var vi alle lidt trætte, så vi droppede den lille vandretur vi ellers havde planlagt og brugte i stedet kræfterne på at få hele flokken i bad, inden vi kørte videre ned mod Sognefjorden.
Kort efter vi var kommet på hjul car der dig kø(er) på vejen.....
Det blev (igen!) til noget af en nedkørsel, med dertil hørende imponerende udsigt inden vi kom ned og kørte et stykke langs med Fjærlandsfjorden, som er den første arm i Sognefjorden.
Ude ved hovedfjorden skulle vi sejle over til Hella (ca. 10 min) hvorfra vi kunne køre til Sogndal, som ligger inderst i den midterste af de nordlige arme. Her holdt vi et længere holdt, hvor vi gik rundt i byen, som i den grad var søndagslukket, og i det hele taget ikke specielt seværdig, men vi trængte alle til luft og selvom vejret ikke er så godt som de forgående dage holdt det stort set tørt. Da det der nærmest var byens eneste café åbnede kl. 12 stod vi klar for at få en kop kaffe og en lækker lokal produceret is, mens Magne legede godt på gulvet. Tilbage i sneglehuset fik vi lige en bid frokost. Det var meningen at det bare skulle være en hurtig frokost oven på cafébesøget, men der havde vi ikke lige taget Magne i ed, så han blev ved med at køre leverpostejmadder ned i et imponerende tempo, men han havde jo heller ikke fået noget ovre på caféen.
Efter Sogndal gik turen ind over land til Lustrafjorden, som er den inderste og længste af armene i Sognefjorden. Her langs denne startede endnu en national turistvej – NT Sognefjellet. Vi kørte lidt af turen sidste sommer, men er helt enige om, at den godt kan tåle en gentagelse.
Første del af vejen gik langs fjorden inden vi kørte ind i en dal og op på fjeldet. Desværre er det gået hen og blevet regnvejr og blæser også noget, men her er nu smukt alligevel
og vi har valgt at slå lejr nærmest midt på fjeldet, hvor der er god udsigt til flere søer og glatchier. Og selvom det regner mere end det er tørvejr, så er der alligevel så meget ophold, at vi har været lidt ude og gå bare i det nærmeste fjeld.
Jesper og hundene blev meget våde på deres tur, men netop som de kom retur blev det opholdsvejr, og det kunne så lokke Magne og mig ud, for som bekendt findes der ikke dårligt vejr - og regnovertrækket til Magnes rygsæk skulle da også testes.
Men der er koldt heroppe på toppen af Norge, så det blev kun til en lille tur.
Og man bliver altså træt af det vejr, men det er der jo heldigvis råd for!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar