Fjeldet i efterårsfarver

Efter en dejlig stille nat var det skønt at kunne morgenhygge med Magne, mens Jesper og Selma tog sig en god løbetur i solopgangen. 

Helt i strid med vejrudsigten er vi endnu en gang vågnet op til dejligt vejr, så vores indian summer har tilsyneladende tænkt sig at hænge ved lidt endnu.

 

På denne tur har vi set mange nye sider af Norge.

En af disse er, at efterårsfarverne er begyndt at dukke op i fjeldet – og det bliver det ikke mindre kønt af!

Synes der er så fantastisk mange smukke små blomster, når man lige kigger lidt efter.

Desuden bliver en del af løvet og eller lyngen rød, således at store områder har en meget flot rød farve.

 

Vi havde ikke kørt ret lang tid før vi passerede et sommerskicenter, men selv sådan et sted har en periode uden sne – og det er så september - så det lignede nærmest bare et almindelig skicenter i sommermånederne. Derfra gik turen brat ned i dalen. På vejen gjorde vi stop ved en af de imponerende fosser for at jeg lige kunne smutte ud af bilen og opleve den (og tage lidt billeder).

Da Magne sov, skulle jeg jo skynde mig, men det viste sig at stien gik ned langs fossen, så jeg blev hele tiden fristet til lige at se, hvad der mon gemte sig lidt længere nede. Jeg vidste jo godt, at jeg skulle skynde mig tilbage, så jeg løb alt, hvad jeg kunne op til bilen igen – med det resultat at jeg dårligt havde luft til at gå de sidste meter op! Og der gik vel 15 min før jeg igen havde fået pusten så meget at jeg kunne sige noget!

 

Første rigtige stop gjorde vi i Erdal, hvor der var et flot vikingecenter, som desværre ikke var åbent, men vi brugte nu alligevel en del tid på at gå rundt udenfor og kigge – ikke mindst på den udstilling der var af de mange forskellige typer af granit, skiffer, marmor osv, som var samlet fra hele Norge.

Det var ret interessant at læse lidt om de forskellige stentyper og se og føle dem. Desuden måtte vi jo også lige have et foto af vores lille viking.

 

Selvom vi synes vi tager det meget stille og roligt, så har vi ret god tid til at udforske dette område, så vi har besluttet, at nu går vi all in på de nationale turistveje, som der er flere af i dette område. Så efter at have handlet ind kørte vi mod NT Gaularfjellet. 

Aller først nød vi dog frokosten med denne udsigt.

Denne vej var anderledes end noget vi tidligere har set. Den gik for en stor dels vedkommende gennem kulturlandskab og nok oppe på fjeldet, men ikke over trægrænsen. Vi havde egentlig planlagt at ville fricampe igen, men for det første blæste det i perioder en del, så vi ville nødig over trægrænsen, for det andet var det lidt svært at finde et egnet sted i kulturlandskabet og for det tredje blev vi fristet af en rigtig hyggelig lille campingplads, som faktisk mest var en hytte by, så der slog vi os ned – helt ned til søen og lige overfor et vandfald.

Vejret var stadig fint, men skyet og det så ud til regn i horisonten, så vi skyndte os lidt at komme ud på tur. Vi har så stor glæde af Magnes rygsæk. Han elsker at sidde deroppe og følge med i alt, hvad der sker og det er en super let måde at have ham med - specielt på de små stier, hvor man ikke lige kan tage en klapvogn med.

Der var et vandfald kun lidt længere oppe af vejen, så det var naturligvis målet for vores udflugt, men vi fik da også tid til at se lidt på de lækre bålpladser, der var på hytteområdet.

Der fik en bro over vandfaldet, så vi måtte naturligvis lige en tur over på den anden side - og det er jo altid lidt et cirkus med alle 3 hunde...

 

Tilbage i sneglehuset brugte Jesper lang tid på at kigge drømmende på en norsk familie, som var ved at slå en telt-tippi op. Det er jo hans store drøm at få sådan en, og han var lige ved at gå over og spørge om de ikke ville bytte for en nat i sneglehuset.

Om aftenen hyggede Jesper og jeg os endnu en gang med at spille Sequence, noget der næsten er blevet et fast indslag hver aften (og årsagen til at jeg ind i mellem ikke lige er helt up-to-date med bloggen).