Indian summer

Da Jesper havde meddelt, at han skulle have hyggemorgen med Junior, havde jeg egentlig planlagt at sove lidt ekstra, 

men det er godt nok svært at blive liggende, når udsigten er som denne og der er 3 hunde som gerne vil ud og gå tur i solopgangen!

Synes egentlig vi tog det stille og roligt, men vi er trods alt ved at have lidt rutine i at pakke sigøjnerlejeren sammen, så vi var tidligt på hjul. Det var nu også skønt at have vejen for os selv og nyde den smukke morgen. Vi stoppede ved Guldbrand Jevles. Et meget smalt sted, hvor elven skal passere og derfor har skåret sig vej gennem klipperne.

Egentlig skulle Magne bare sove, så vi aftalte et meget kort fotostop, men det lykkedes Selma at få vækket ham og da han bare var mega-glad fik han lov at komme med og dermed fik vi lidt mere tid.

Det var meget flot og med de gange og platforme, der var lavet var der også mulighed for at betragte det fra mange vinkler.

Efter dette stop nåede Magne lige at få sig en lille lur mere mens vi kørte videre gennem det smukke landskab, men allerede efter en halv times tid blev han desværre vækket igen, da vi skulle med en færge. Det gav dog også mulighed for at få tømt sneglehusets tank og fyldt nyt vand på igen, således vi ikke er afhængige af at skulle ind på en campingplads. Skønt der er så mange camperstationer rundt omkring!

Færgeturen var bare på 15 min så vi var hurtigt videre. NU skulle Magne dog have ro til at sove, så vi gav hinanden håndslag på, at uanset hvor kønt, der var eller hvor mange vandfald, så ville vi ikke gøre holdt før han havde fået en ordentlig lur.

Og der var virkelig kønt! Vi kunne bl.a. betragte en rigtig jorbærdal - aldrig i mit liv har jeg set så mange jorbærplanter. Det var praktisk talt alle marker. Må være helt fantastisk i jorbærsæsonen.

En anden ting at bemærke var antallet af campingpladser, jeg vil tro, at der på en strækning på 50 km var i omegnen af 20 campingpladser - mon der er mange turister i sæsonen??

Men turen gik også over højfjeldet og dette syn kunne vi ikke stå for(billedet er taget ud af vinduet af sneglehuset....)

På vej ned af fjeldet igen (og jeg skal love for vi kørte hårnåle!) var der et helt fantastisk view ud over Geiranger fjorden. Denne fjord er på UNESCO's verdensarvsliste og det er også helt fantastisk med den dybe fjord og de meget stejle fjeldsider.

Jeg ville rigtig gerne ud og sejle på fjorden og hvor heldig kan man lige være? Da vi kom til Geiranger og jeg gik ind på turistinformationen viste det sig, at dagens eneste tur afgik 15 min senere. Så fik vi ellers travlt med at få parkeret og fundet nødproviant frem til Magne (det var nemlig 1,5 time lige hen over frokosten). 

Afsted kom vi så - og det i det dejligste solskin!

Der er temmelig mange, der bemærker hvor meget Magne ligner sin far, og på turen blev jeg næsten helt bekymret.... Der var vel 50 personer med på turen - Magne udvalgte sig med usvigelig sikkerhed de 3 unge kvinder, der havde langt lyst hår, og så gik han ellers i gang med at filme med hver af dem på skift - resultatet var, at de ikke kunne komme i nærheden af ham uden han skulle have et vink og et stort smil - og den ene fik han endda til at kravle rundt på gulvet og lege med sig.... 

Magne hyggede sig og vi havde en rigtig dejlig sejltur. Der var flere flotte vandfald, men det mest imponerende var de gårde, der lå llangsfjorden - alle meget isolerede og nogle af dem meget højt oppe i fjeldet (så der nogle steder skulle bruges stiger for at komme derop). Det må virkelig have været meget specielt at bo deroppe.

Efter sejlturen spiste vi en forsinket frokost på havnen i Geiranger inden turen gik videre på den sidste del af turistvejen. Men det blev nu ikke til meget mere end 15 km kørsel på almindelig rød vej, for vi havde nemlig planlagt en national turistvej mere - Gamle Strynefjellsvegen. Dette er helt klart en mindre vej med færre turister og grus store dele af vejen, men det passede os nu fint, så kunne vi køre ganske langsomt og nyde det flotte fjelde, søer og snefelter.

Allerede før 15 fant vi en fantastisk camp (hvorfra billeder er taget!). Vejret var helt fantastisk, så Magne kom i rygsækken og så tog vi ud på en længere luftetur. Der var en del snefelter, så Jesper lovede naturligvis Elvis, at vi ville gå over til et af dem, så vi måtte rigtigt ud over fjeldet. Det havde både sine fordele og ulemper.

Vi fandt et rensdyrgevir og Selma bare elsker at skulle "finde vej" uden for stierne, men til gengæld skulle vi over en elv. Da jeg er temmelig sart over våde fødder, valgte vi et sted, hvor den var meget bred, så vi kunne hoppe fra sten til sten. Det var så der - lige midt i elven - at det blev helt klart, at Elvis ikke længere kan holde til at være fjeldhund. Han kunne simpelthen ikke koordinere bagbenene godt nok til at hoppe rundt på stenene, og det blev også for glat og ujævnt for ham at gå i vandet mellem de store sten, så jeg måtte flere gange fiske ham op i selen og det var ikke nogen rar oplevelse for nogen af os. Men frem til snefeltet kom vi, og så var Elvis glad igen (men hans krop var stadig træt). Der viste det sig også, at Magne havde mistet en strømpe og en sok (altså fra samme fod!) Faktisk nok mest utroligt at det ikke er sket tidligere? (Men der er også flere gange nogen, som er kommet løbende efter os med en sok - det sker så ikke ude midt på fjeldet).

Da hundene var færdige med at lege i sneen, var det tid til at finde en ny vej tilbage, så vi ikke skulle over det meget brede sted med de store sten. Her viste det sig endnu en gang, at Jesper vil gøre meget for sin hund - og sin kone.

Så han tog uden tøven turen over elven i vand til knæene 3 gange. Først over med Magne, Curie og gevir, så tilbage og hente Elvis - og så vente mere eller mindre tålmodigt på, at Selma og jeg gik ned ad elven til et sted, hvor jeg kunne komme tørskoet over - og således kom vi alle over på bedste vis!

Tilbage ved sneglehuset sad vi i over en time udenfor, hvor Magne kunne kravle rundt og vi alle kunne nyde den helt fantastiske udsigt, det dejlige vejr og lidt eftermiddags snack.

Jeg husker, at jeg oppe i Abisko Nationalpark (den sidste dag i Sverige) tænkte og skrev, at amning vist ikke kunne blive smukkere, men jo det kunne det faktisk!

Oven på sådan en dag var vi alle helt mætte af oplevelser, og klokken var da heller ikke mere end 21 før vi alle lå i køjerne!