Jesper tog sig en løbetur og kl 6.15 stod vi også op i sneglehuset, da den ene snart blev træt af at ligge og snue, og den anden glædede sig til at komme på tur i fjeldet. Dermed var vi næsten (med streg under næsten – Jesper læser jo også med…) klar til ekspedition da Jesper kom retur.
Vi havde udset os en lille vandretur til formiddagen – en toptur på ca. 5 km.
Vi havde en på alle måder fantastisk tur. Vejret var faktisk til t-shirt og vi var de eneste mennesker (der var vågne) i miles omkreds.
På et tidspunkt var Magne heller ikke vågen længere, og dermed fik han besteget sit 2. bjerg i sovende tilstand. Denne gang valgte han dog at vågne op på toppen, således at han fik glæde af den pragtfulde udsigt 360.
Tilbage ved sneglehuset fik vi ryddet noget op inden vi ved 10-tiden var klar til at køre videre. Turen gik ned til Guldbrandsdalen, som vi kørte ind i og fulgte i den nordlige del. Det er en noget anden side af Norge end, hvad vi ellers har set. Rigtigt landbrugsland med forholdsvis store marker og gårde i hele den brede dal og bløde fjeldsider med skov ovenfor. Meget smukt.
Jesper serverede frokost for os i Bjorli – på en resteplads helt ned til elven, hvordan det foregår kan ses her: https://youtu.be/AzESkhw0tjs
Derefter kørte vi ind i Romsdalen – og sikket et terrænskift.
Dalen blev meget smal og omgivet af meget bratte fjeldsider. Den mest imponerende var uden tvivl Trollveggen. Toppen ligger 1800 moh, heraf er der 1000 m helt lodret op mod et parti, som hænger ud over væggen. Der er lavet en stor resteplads nedenfor og man kunne helt sikkert bruge lang tid på at beundre Trollveggen og føle sig lidt lille, men det var Magne ikke indstillet på, så vi kørte videre mod dagens egentlig mål – Trollstigen. Endnu en national turistvej – og hvilken oplevelse.
11 hårnålesving på en hårrejsende optur bragte os fra dalen og op på fjeldet på meget kort tid. Det er altid lidt af en oplevelse at køre sådanne strækninger sammen. Jeg er super begejstret for udsigten og vrider mig rundt for at se det hele, mens Jesper (heldigvis!) er meget koncentreret om sin kørsel og mindre begejstret for min uro.
Vejen er god men meget smal og stejl, det gælder om at være forudseende når man møder modkørende.
På toppen (hvor der var 21 grader) var vi dog begge meget begejstrede (og Jesper vist lidt lettet….)
Her var der lavet et meget velfungerende turistcenter, hvor der var rigtig gode muligheder for at komme ud og betragte den imponerende vej – og noget af det er konstrueret, så der er rig mulighed for at få et sus i maven.
Der var nok at tage billeder af. Der er jo ganske langt ned når man vil tage billeder, og det er ikke lige Jespers livret, men han kom da hen til kanten og fik taget et par billeder. Siden hen koncentrerede vi os om selve Selv om Trollstigen i sig selv er meget interessant, var det tilsyneladende ikke nok for 2 busfulde af asiater. Da jeg kom tilbage til sneglehuset stod i hvert fald 10 kvinder og fotograferede den, nok mest fordi Selma og Curie sad og så vigtige ud på hvert sit forsæde?
Men det var for ingen ting at regne mod alle de billeder, der blev taget af Magne – og da han opdagede, hvor begejstret i hvert fald kvinderne blev, når han vinkede til dem, ja så var han slet ikke til at stoppe, sikke da en charmetrold!
Vores plan var at finde en camp umiddelbart efter Trollstigen, og vi havde ikke kørt mere end 3 km før vi fandt et dejligt sted med en super udsigt, og hvor vi kunne komme en lille smugle væk fra vejen. Ulempen er at der er ret mange, som lige stopper her for at nyde udsigten og tage nogle billeder, men det kan vi vel næppe bebrejde dem?
Jesper og hundene gik en pæn tur ud i fjeldet af den DNT-rute, som starter her og tog igen nogle super billeder. Imens trillede jeg barnevognen frem og tilbage på pladsen indtil det behagede Magne at falde i søvn.
I første omgang var Jesper ved at anbringe sneglehuset på et fundament i enden af parkeringsarealet, men vi besluttede os for et sted 50 meter derfra – lidt længere fra vejen og ude i gruset. Det var måske nok meget heldigt…..
Da vi var ved at gøre klar til aftensmad kom en helikopter flyvende direkte mod os og lagde an til landing på netop det fundament. Det viste sig, at der skulle hentes materiel og mænd hjem fra et sted på fjeldet. Efter at have tømt helikopteren og sat slynge på fløj den ud og kom tilbage med en big bag (sæk). Derefter fløj den ud og hentede 5 mænd og deres oppakning og satte også dem af her inden den fløj væk igen. Det var naturligvis ret sjovt at følge med i denne operation. Det mest mærkelige var dog, at ingen af hundene ofrede hverken helikopter eller mænd ret meget mere end et enkelt blik, og da slet ikke et bjæf – mens alle de biler, som stopper her nok skal få besked???
Dermed kunne vi endelig få madro (eller selv koncentrere os?) om aftensmaden, som i aften bestod af lokalt fremstillede elgpølser, som Jesper grillede.
Nu slapper alle af i sneglehuset – undtagen Magne, som ikke helt er færdig med at lege endnu. Jesper forsøger at fortælle ham, at det er ved at være tid til at sove, mens jeg nyder endnu en fantastisk udsigt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar