Ud i det blå

Onsdag har vi brugt på at køre ud til og ned langs vestkysten. Turen har været rigtig flot og meget afslappende – vist lige hvad vi trænger til. Undervejs har vi gjort holdt for at købe ind til den snart sædvanlige forplejning: Jesper: Flutes med ost og skinke og mig: Flutes, 1 avokado, 100 g rejer og 6 cherrytomater :-) Er i øvrigt totalt imponeret over deres avokadoer – de er bare perfekt modne, når man køber dem!

Allerede inden vi forlod Nordøen var vi inde og købe insektmiddel mod de berygtede sandflies (De ligner måske mest en tordenflue, men stikker nærmest som en myg). Selvom jeg har brugt dette insektmiddel flittigt, så er det som om, det nærmest ingen virkning har. I hvert fald begyndte de for snart mange dage siden at spise mine fødder – og siden har de så fortsat måltidet på min ene balle. I staten var Jesper ret meget efter mig, for at jeg ikke skulle klø i det. Ord som "selvbeherskelse" og "stop så" var ofte brugt, men endelig forbarmede han sig over mig og ville købe noget mod kløen. Det var dog lettere sagt end gjort – bla. fik jeg også besked på "It only itches for so long!" af en ellers ganske sød ekspedient. Lige ord på Jespers mølle, men da han også selv fik sit første bid blev han mere forstående.... I dag er det så lykkedes os at købe både en ny insektspray – håber stadig på at den kan holde dem væk fra overhovedet at ville æde os! Samt noget kløestillende. Nu håber jeg så begge dele virker!

Pancake Rocks

 På vejen sydpå passerede vi Punakaiki, som byder på utrolig let adgang til Pancake Rocks og berømte blowholes. Det sidste er et spændende fænomen, hvor tidevandet sprøjter ud gennem klipperne. Desværre var vi ikke så heldige med at ramme et godt tidevandstidspunkt (sådan er det jo, når man ikke planlægger, så det tager vi skam også med - i modsætning til en meget skuffet dansk pensionist!) Derfor så vi ikke noget til nogen blowholes, men vi nød en kort gåtur med mange udsigtspunkter til de sjove pandekageklipper. Bagefter spiste vi frokost på turistfælden af en café – sjovt nok serverede de ikke pandekager???

Vi fortsatte ned langs kysten og fandt overnatning i Hari Hari (og nej, tastaturet sidder ikke fast!). Det er en "by" med måske 100 huse. Der er 2 moteller – det umiddelbart pæneste havde dog lukket, da vi forsøgte os, så efter lidt overvejelser forsøgte vi os på den lokale motorcamp/pub/cafe/hotel/motel/backpacker. Som det fremgår er der nærmest alt her – og vel op i nærheden af 150 sengepladser, men ikke ret mange mennesker.... Overnatningen er dog billig, og kun forstyrret af et par natsværmere, som bliver ved med at komme ind.

Miriam er flittig med bloggen.....