Sol fra en skyfri himmel

Tirsdag morgen var vejret fantastisk allerede fra morgenstunden. Det udnyttede Jesper til at tage sig en løbetur på stranden. Efter sigende var det lidt svært at få kroppen i løberytme efter så mange dage i vandrestøvler og med tung rygsæk, men det må da være lykkes i et eller andet omfang, for han nåede op på 10 km! Så var han dog også så varm, at han helt frivilligt – og uden nogen til at presse ham tog en dukkert i det skønne hav. Dermed blev jeg vækket af min skønhedssøvn ved 8-tiden af en drivvåd Jesper!

Paradis - 25 grader luft 23 grader vand

For en gangs skyld holdt vi os til gårsdagens plan og kørte derfor mod Totaranui, hvorfra vi ville gå den øverste del af Abel Tasman Great Walk. Da det var uden overnatning havde vi nu "degraderet" os selv til de dagvandre, som vi ellers selv prøver at undgå J men vi glædede os begge til at skulle ud og gå med heliumrygsæk. Da jeg havde pakket håndklæde, varm trøje, 4 store sandwiches, æbler, tomater, vandrebog og 2 liter vand i min dagrygsæk var der dog ikke meget helium tilbage.... Alligevel kunne det godt mærkes på tempo og komfort, at vi var uden den store oppakning! Stien var super lækker i skyggefuld skov og med knap en times mellemrum dukkede de skønneste strande op i hver deres vig. Når vi gik i skoven var der lidt kravlen op og ned, men det gav så en utrolig skøn udsigt ned over hver vig. Stien var så god, at jeg allerede efter 500 meter skiftede mine løbesko ud med sandaler – og bortset fra at jeg så måtte slæbe på løbeskoene, så var det et super skifte!

Der leges ....

En han ?

Vores mål for turen var Seperation Point, som deler Abel Tasman og Golden Bay, og hvor der skulle være en sælkoloni. Allerede da vi kom ud af skoven højt over Seperation Point så vi noget stort og sort på klipperne. Vi skal ærligt indrømme, at sælkending ikke er vores stærke side, men vi blev ret hurtige enige om, at det vist mere var en søløve end en sæl? I hvert fald stod vi og nød dens leg i vandet og Jesper fik da også lige kameraet frem. Efter en tid forsvandt den dog og vi fortsatte de sidste 10 min frem til Seperation Point. Der kunne vi kravle ud på en klippe og nyde vores frokost. Frokosten var lidt af et kapitel for sig, for pga. en misforståelse havde vi slet ikke fået købt noget kød, så Jesper havde forsøgt sig med 2 forskellige vegetarsandwiches. Ikke noget vi normalt jubler over, men det var faktisk lykkedes meget godt for ham!

3 Babyer

Bedstefar

Under frokosten kunne vi nyde synet af flere søløver. En gav svømmeopvisning i vandet lige neden for os, en anden lå og dovnede den på klipperne og lige pludselig dukkede 3 små legesyge unger op i en lille vig. Det var bare en super måde at tilbringe frokosten – kun afbrudt af en fræk måge, så gik lige op til os for at kræve mad!

På vej tilbage fra Seperation Point gjorde vi holdt og fik en skøn forfriskende dukket på en af de fantastiske strande. Det blev til op mod et kvarter i vandet, så skønt var det!

Hen på eftermiddagen var lykkedes det os dog at komme tilbage til bilen, og så var det tid til at køre mod syd. Først gik turen dog op over et mindre bjergpas, og her kom der virkelig en rallykører op i Jesper (og en emsig kone op i mig) for vi havde fornøjelsen af at køre efter en Previa og Jesper skulle i hvert fald ikke have siddende på sig, at han ikke kunne følge med – hverken opad eller nedad. Heldigvis blev den dog undervejs fanget af både vejarbejde og en camper – ellers ved jeg ikke, hvordan vores ægteskab var endt!

Det viste sig at passe meget godt, med at vi tjekkede ind på samme campingplads, som vi brugte fra lørdag til søndag, og sørme om ikke vores mad ventede på os i køleskabet. Desværre er resturenten lukket, men så udnytter vi i stedet, at vi er tilbage, hvor der er internetdækning og får uploaded noget af alt det, vi har skrevet og fotograferet de seneste dage.