Vi var jo på camping, så dagen startede med det snart rituelle familiebad (ja, dvs for Jesper startede den et par timer tidligere med en løbetur). Men hvor er jeg glad for, at vi prioriterede at få plads til Magnes badekar. Det gør det så nemt og hyggeligt at få badet ham og nøj, hvor han sover godt bagefter, så det er bare med at være køreklar!
Det var vi så også (næsten) og turen gik mod syd på af RV17, der er udnævnt til national turistvej med navnet Kystriksveien. Og med god grund! Der var bare SÅ flot, også selvom vejret vel nærmest kan kaldes bygevejr. Men der var både sol, tåge og regn, men heldigvis stort set hele tiden godt sigte, så vi kunne se os omkring.
På vejen fandt vi bl.a. dette lille vandfald, hvorved der var en hel lille lejr af autocampere.
Pludselig er der havørne i luften! Så ind til siden med bilen og ud og kigge. Det er altså et fantastisk syn med sådan et par stykker - og her hang de på udkig over en mindre by.
Jeg havde reccet en lille detour. Vi skulle ad en anlægsvej op på fjeldet til en sø, hvorfra jeg håbede at kunne se ind til en del Blåisen - den næststørste gletcher i Norge. Jeg tror nok, Jesper syntes det var lige spændende nok at køre op ad vejen - ikke mindst da vi kørte gennem en 5 km lang tunnel med kun en kørebane (men med "mødepladser") og uden lys overhovedet. Kan godt love for at man føler sig ene alene i Verden når man kører dybt ind i er bjerg på den måde - og det håber man så også lidt man er, eller at der i hvert fald ikke kommer nogen imod.
Men hvilken fantastisk fjelddal vi kom op til - og solskin!
Vi kørte helt op og parkerede under en dæmning. Desværre kunne vi så ikke se ud over søen mens vi spiste frokost, men så kunne vi jo glæde os til gåturen efterfølgende. Og se lige hvor lille vores sneglehus så ud under den dæmning (det er den hvide prik ca. midt i billedet!)
På vej op til toppen af dæmningen fandt vi endelig lidt (med streg under lidt) sne til Elvis - og hvor var han glad den gamle hund.
Og de så lige et syn, der mødte os på toppen af dæmningen.
Det kunne vi bare ikke blive trætte af at kigge på!
Men på trods af solen var det halvkoldt, og vi skulle jo også videre - og hvor heldig kan man lige være? Vi havde ikke en gang fået seler på i bilen så begyndte det at regne! Så afsted det gik mod en lille færgetur på 10 min.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar