onsdag den 9. september 2015

Del 2: Den mærkeligste færgetur - ever!

Vi var så heldige, at vi ankom til færgelejet 12 min før afgang, så det gik jo let og det var bare en lille "Venø-færge" så vi nåede nærmest bare at blive billeteret inden vi igen kørte fra borde. Vi valgte at køre direkte mod den næste færge for at kunne spise aftensmad inden den skulle sejle kl 18.30. Resultatet var at vi ankom til færgelejet allerede 17.00.
Men heldigvis var vejret skønt igen så vi hyggede ude bl.a. med at skrive er par postkort og så var der en sød tysk dreng på 11 måneder, som indvilgede i at kravletræne med Magne.
Kl 17.30 serverede Jesper aftensmad for os der midt på kajen og kl 17.45 ankom færgen, hvilket stressede i hvert fald en af os lidt, men der var ingen tegn på at de ville læsse færgen før tid, så vi spiste videre i god ro og mag. Så kl. 18.25 - 5 min før afgang sejlede færgen ud!
I stedet kom en anden færge ind og ca. halvdelen af de ombordværende biler kørte i land. Derefter blev færgen fyldt op med biler fra vores kø.

De ombordværende biler holdt med næsen mod os, så det blev en lidt mærkelig pakning, men det forklarer ikke, hvor dårligt pladsen oplev udnyttet. Den knægt, som vinkede ombord har med garanti aldrig hørt om tetris..... Nå jeg kan jo være ligeglad for vi slap med som sidste køretøj, men ca halvdelen af de fremmødte måtte pænt blive tilbage og vente på næste færge!
Der%20hygges%20p%E5%20den%20m%E6rkelige%20f%E6rge
Ombord på færgen kom vi helt alvorligt i tvivl om, hvor vi var på vej til at sejle hen, siden der allerede var biler med og færgen var så lille, og sejltidspunktet ikke passede med nogen af de sejlplaner, der hang ombord. Men da det (i 5 forsøg!) lykkedes at få købt en billet, kunne vi se på den, at vi var på vej til Kilbohamn, ganske som vi havde planlagt. Vi fant også et kort over ruterne og holdt lidt øje med, hvor vi sejlede og nåede frem til, at vi skulle ind i en havn inden vi nåede til Kilbohamn.
Udsigten%20fra%20f%E6rgen%20fejlede%20nu%20ikke%20noget
Lige pludselig var færgen ved at lægge til. Der var ikke sagt noget i højtalerne, så jeg stod oppe på dækket og nød udsigten, men da vi nærmest holdt på tværs i den ende, som var på vej ind, kunne jeg godt gætte, at Jesper blev nød til at bakke sneglehuset af, før andre kunne forlade færgen. Så mig hurtigt ned i bilen for at agere co-pilot (og holde Magne). Efter os bakkede også en anden bil med campingvogn af inden de biler, som holdt den rigtige vej kørte af i al hast. Vi gjorde sådan ser klar til at køre ombord igen, men så gik flere biler i gang med at bakke af og vi kom til at tænke på, om vi mon allerede var i Kilbohamn - så mig ud af bilen og hen og kigge på skiltene på kajen - og jo vi kunne storgrinende køre videre. Planen var hurtigst muligt at finde et sted og overnatte, men Magne nåede alligevel at falde i søvn i bilen, så vi tillod os at bruge lidt tid på at finde et rigtig godt sted - og se lige, hvor godt det blev. Vi ankom lige til denne solnedgang!

Hundene var også ude og nyde den flotte udsigt - og lidt kvalitetstid med voksne mennesker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar