Efter at have læst lidt på lektien forstår jeg nu bedre, at byen Paihia var så fyldt i anledning af nationaldagen Waitangi day d. 6/1. Waitangi er nemlig en lille halvø 1,5 km fra vores hotel, hvor den første aftale mellem de lokale Maorier og det britiske styre blev underskrevet i 1840 – og det er denne underskrivelse man fejrer hvert år d. 6/1. At læse om dette i guidebogen gav mig faktisk lyst til at være lidt kulturel og deltage i festlighederne, men efter at Jesper fra sin morgenløbetur langs stranden kunne rapportere, at det hele mest af alt lignede Roskilde Festivallen med folk sovende (og drikkende) hele vejen på stranden blev vi enige at det ikke lige lå indenfor vores begreb om at være kulturelle.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar