En dag fyldt med (fantastiske) oplevelser

Efter at have tjekket ud af vores skønne hotel stod vi klar på havnen kl. 07.45 for at komme på delfintur. Vi havde moret os lidt over brochuren, som lovede meget intime ture i grupper på "kun" 35 deltagere, men faktisk holdt brochuren mere end, hvad den lovede. Vi var bare 9 deltagere, som var kommet op til denne morgentur, og med 2 guider må man sige at vi fik al den information og hjælp undervejs man overhovedet kunne drømme om!

Vi sejlede ud i "Bay of Islands" hvor vi nød den flotte natur og naturligvis spejdede efter delfiner. Det eneste vi kunne spotte var dog nogle utrolig små og sjove pingviner. Undervejs sejlede vi ind i forskellige bugter og ud til noget meget specielle lavaøer, som kun findes 3 steder i verden – her, på Galapagos og et sted i Irland. Det lignede nærmest sorte pæle af sten, som dukkede op af vandoverfladen helt tæt sammen – meget specielt.

Som sagt havde vi ikke meget held med at finde delfiner, men heldigvis er der et godt samarbejde mellem de forskellige udbydere af delfinturer og et af de andre selskaber havde været mere heldige. Derfor kunne vores skipper efter deres anvisninger over radioen sejle over i den anden side af bugten – og her skal jeg love for at der var delfiner! Åbenbart holder delfinerne også en form for festival i disse dage, for hvor de normalt findes i grupper på 3-5 måske op til 15 eksemplarer, når der er mange, så var der i dag "super-pot day" og omkring 60 delfiner var ude og more sig sammen.

Det var en kæmpe oplevelse at se delfiner overalt, og jeg skal love for at de lavede et godt show. Svømmede formationssvømning, hoppede ud af vandet, men det mest fantastiske var nu, når de kom hen og hyggede sig ved båden.  Fordi vi kun var 9 med på turen kunne vi alle ligge ude på frontdækket med hovedet hængende ud over båden og kigge lige ned på de delfiner, som lå og morede sig langs båden. De klaprede med halen, hoppede op ved os, lå under båden og kiggede, drejede sig rundt på ryggen og så dukkede de ud af vandet og "åndede" på os, så vi blev ganske våde. Hele tiden var der delfiner overalt – lige fra store voksne delfiner på op til 3 meter og mindre unger, som rigtig var ude på ballade, så deres mødre havde nok at gøre med at babysitte dem!

Den eneste ulempe ved at finde et superpot er, at i så store grupper er der så godt som altid unger. Delfinindustrien er ganske velreguleret, hvilket bla. betyder, at man ikke må svømme med delfingrupper, hvor der er unger, ligesom der er restrektioner på, hvorlænge båden må opholde sig i delfinflokken ad gangen. Derfor måtte vi desværre forlade flokken efter nogen tid – tidsfornemmelsen var helt tabt, men vi havde da i hvert fulgt dem i ½ time. Da vi sejlede over mod et område fyldt med havfugle valgte flokken dog bare at sætte farten op og følge med os, så jeg tror ærlig talt ikke at de var specielt kede af at få besøg af sådan nogle tossede turister som os! Mens vi fulgte delfinflokken fortalte vores guide om nogle af de delfiner i flokken som har så stor en personlighed/markante kendetegn, at de er navngivet og fulgt i flere år. Hun var simpelthen så ivrig og begejstret at det ikke kunne andet end smitte – ikke at det ligefrem var nødvendigt at blive smittet for at være begejstret, men det var nu skønt alligevel.

Da vi var kommet fri af flokken ledte vi igen efter en mindre gruppe af delfiner – gerne uden unger, så vi kunne komme ud at svømme med dem, men det lykkedes desværre aldrig og meldingerne på radioen lød også på, at alle de delfiner, som pt er i området så ud til at alle at have samlet sig i dette mega-pot. Vi kunne nu stadig nyde den flotte tur, det skønne vejr og de andre dyr bla. en hel del pingviner.

Efter sådan en formiddag var vi nærmest mættede med oplevelser, så vi besluttede at forlade Bay og Islands og køre tilbage mod Auckland. På vejen ville vi stoppe ved et meget berømmet vandfald og en grotte med "glow worms". Den første grotte med glow worms droppede vi dog igen – det var nærmest et plejehjem, forholdsvis dyrt, kun adgang på guidede ture, hvilket vi ville komme til at vente en time på og så måtte man ikke fotografere. I stedet fortsatte vi til vandfaldet. Det var sådan set imponerende nok, men vi må bare konstatere at sådan naturoplevelser er størst, når man har ydet lidt for at komme ud til dem – dette kunne vi køre lige op til, den største udfordring var faktisk at finde en parkeringsplads! og der var så mange mennesker at vi nærmest stod i kø, for at få en god udsigtsplads på platformen.

Ret hurtigt fortsatte vi derfor mod syd. Placeringen af den næste grotte med glow worms var ikke særlig godt beskrevet i guidebogen,men vi kørte ud i "østlig regning" og sandelig om ikke der dukkede skilte op, som vi kunne følge. Faktisk ret imponerende som der var skiltet, for der var ikke meget mere end 8 parkeringspladser langs vejen og absolut ikke skyggen af en turistfælde. Den eneste vi mødte var en frivillig  pensionist, som holdt opsyn med bilerne og gerne ville høre lidt om vores mening om stedet. Han fortalte os også, hvordan vi kunne finde de 3 grotter, sikrede sig at vi havde godt fodtøj, en lygte – og gjorde opmærksom på, at vi nok blev våde op til knæene, inden han ønskede os så en god tur. Vi gik ned ad en dejlig græssti og efter nogen tid kom vi ind i et helt lukket skovområde. Vi måtte glæde os over de anvisninger vi havde fået, for ellers havde vi aldrig fundet indgangen til den første (og udvalgte) grotte. Selve indgangen til grotten var også noget af en udfordring. Synes ellers ikke vi er tøsedrenge, men det var virkelig ikke let at komme ned over de stejle stenblokke, som bestemt ikke var ordnet så de var lette at passere! Men det lykkedes dog at komme ned og ind i selve grotten. Allerede efter få meter stod vi i vand til knæene og jeg havde meget svært ved at tro, at det ikke blev dybere end det, så jeg gik tilbage og smed nederdelen – heldigvis havde jeg stadig bikini på, så det var ikke kønt, men jeg var stadig nogenlunde påklædt J Ret hurtigt følte vi, at vi virkelig var kommet på ekspedition – der var totalt mørkt i grotten. Nogle steder gik vi i vand, andre steder klatrede vi over stenblokke og når vandet i bunden blev for dybt forsøgte vi at holde os fast på grottevægen. Det udviklede sig til lidt af en samarbejdsøvelse – ikke mindst fordi jeg hjemme i Askely – til Jespers store fortrydelse - havde valgt ikke at tage min super-pandelampe med. Dette måtte jeg flere gange betale for ved at sige "Jeg vil aldrig tage afsted uden min pandelampe, jeg vil aldrig tage afsted uden min pandelampe, jeg vil aldrig tage afsted uden min pandelampe" for at få Jesper til at lyse for mig.

Men det var besværet værd! Hele grotten var fyldt med glow worms, så når vi slukkede for pandelampen var det som at kigge op i en stjernehimmel – og ind i en væg fyldt med små lys. Da vi kiggede efter (med lygten tændt) var der også stalakitter (hvis det altså er dem, som hænger ned fra loftet?) og det var bare  super spændende at finde sig en farbar vej. Jeg tror vi var i grotten ca. 45 min og vi mødte kun 2 andre som var på vej ud, lige da vi gik ind. Dette var virkelige en enkel, men super oplevelse!

Efter så oplevelsesrig en dag er det vist ikke underligt, at vi efter at have fundet et motel ved 18-tiden var helt kvæstede. Det lykkedes Jesper at få sig noget mad, men jeg faldt bare om på sengen. Skulle egentlig lige have en lille lur inden jeg ville have noget at spise og en aftentur på stranden, men den plan holdt kun til første møde med fjenden – sengen. For jeg sov lige til kl. 07.30!