Første dag på Sydøen

Lidt sjov at læse sidste indlæg – for planen holdt ikke længere end til lørdag morgen! Allerede på færgen (3 timer) fik vi ændret planen så mange gange, at vi kaldte den plan vi kørte fra borde med for plan 9 *G*

Vejret var ikke længere helt så fantastisk – faktisk regnede det da vi kørte fra borde og vi kunne ikke helt blive enige om, hvad regnvejr bedst kunne bruges til, så det endte med at vi kørte direkte (eller så direkte som vejen nu gik!) til Nelson, hvorfra der er mulighed for stort set alt (vandring langs stranden, vandring i bjergene, sejlads, kajak, badeferie, ridning og alt inden for adventure og flyvning.) Vi besøgte det lokale turistkontor, som lå sammen med DOC informationen (dem, som ved alt om natiolanparker inkl. vandring). Vi havde egentlig forelsket os i en 2-dages tur til Mt. Arthur i vores nye bog, men i den stod der også, at vi skulle bruge 4WD for at komme op til den parkeringsplads, hvorfra turen startede (og dermed blive løftet de første 900 højdemeter) Men den ualmindelig flinke dame i DOC centeret kunne fortælle, at det skam kun var om vinteren at det var nødvendigt med 4WD, og at det i øvrigt var en fantastisk tur! Hun hjalp meget villigt med instruktion, brocure og forskellige kort. Hun var noget overrasket over at vi som danskere efter kun 1 uge i NZ havde den bog med weekendture – som hun sagde: "Jeg troede, det var vores hemmeligheder J" Endnu størrer blev hendes overraskelse dog, da Jesper insisterede på at købe ikke mindre end 2 kort over ruten – til trods for at det, som var tegnet i brocuren (til 10 kr.) burde være mere end nok. Men når man tænker på, hvor meget glæde vi har af at kigge på kort på vore ture, så er de penge faktisk utrolig godt givet ud!

Derefter var det tid til at shoppe – desværre lykkedes det os ikke at finde et alternativt mærke til vores frysetørrede mad, men dog var det her lidt billigere. Nu gik vi så tilbage til plan 7 – at finde en campingplads for natten og begive os ud på 2 dages trek til Mt. Arthur søndag morgen – og så håbe at nogle af turisterne er væk fra Abel Tasman, når vi kommer tilbage efter weekenden.

Campingpladsen fandt vi i Mapua – en ret stor plads, med alt, undtagen jord, hvori man kan slå pløkke i, så Jesper måtte rejse teltet ved at spænde baduner ud til hegn, træer og bilen. Det kneb dog med at holde teltet til jorden, så når vi ikke lå i det, så det næsten ud som om det svævede. I løbet af de seneste timer var vejret blevet betragteligt bedre, så vi sad ved bilen og nød en sen frokost/tidlig aftensmad, imens vi hyggede os med de nysgerrige fugle – mest nogle netop flyveklare spurveunger som tumlede rundt lige for fødderne af os, men også et par andre fugle som vi måtte slå op i Jespers nyerhvervede NZ fuglebog. Efter frokosten gik vi en tur ned til stranden – og besøgte pladsens egen bar/resturent, hvor vi fik en skøn øl, mens vi betragtede tidevandet. Derefter var det tid til en slapper, samt at få pakket rygsækkene, så alt var klar til en tidlige start søndag morgen. Inden vi gik i seng, var vi tilbage på baren i strandkanten og få endnu en øl (til Jesper) og en kop varm chokolade. Det var virkelig et super hyggeligt sted! Så hyggeligt at vi anbragte vores kølevarer i pladsens køleskab med en note om at vi ville komme tilbage.....