Sejlturen var på godt og vel 3 timer - og det var utrolig flot i det stille vejr. Magne brugte det meste af turen på at møffe sig frem efter sit legetøj - det var ikke kønt og det gik ikke stærkt, men det var da i den rigtige retning...
Jesper brugte turen på at undersøge, hvor mange penge man kan drikke op på 3 timer - i kaffe!
Vi havde ikke husket at få hverken kort eller Lonely Planet med op på færgen og utroligt nok var der ikke en eneste brochure ombord på færgen, så vi ankom til Bodø uden at ane, hvad vi skulle køre mod. Men vi vidste dog, hvor turistinformationen lå - men den var så lukket om søndagen!?!
Men mens vi fik fundet en tank og et supermarked fik jeg da læst så meget i Lonely Planet, at vi vidste at vi skulle mod syd for at se Saltstraumen - verdens kraftigste tidevandsstrøm. Hvornår der var flod og ebbe var det dog ikke sådan lige til at finde frem til, men til sidst lykkedes det. Desværre var vi en time for sent på den, men det passede til gengæld perfekt med at det var tid til frokost, og bagefter gik vi en god tur i området. Der var også forholdsvis kraftig strøm fra fjorden ud i havet, og Jesper forsøgte ihærdigt at overbevise mig om, at man da bestemt godt kunne se tidevandsstrøm nu - men nu er naturfænomener ikke noget jeg taget let på - og slet ikke når de involverer vand, så han måtte naturligvis indstille sig på at vente til klokken blev 17.05 og det igen var højvande.
Kompromiset blev at vi indlogerede os på den nærliggende campingplads, hvorfra man kunne hånes til broen over kløften på 5 minutter. Her tog vi en lur inden jeg (med hjælp fra er vækkeur - det var så 2 gang den dag!) drev hele familien op og ud på tur. Heldigvis havde jeg sørget for at vi var i god tid, for Magne forsøgte da at obstruere....
Det er nok lidt svært at forklare, hvorfor jeg synes det var så facinerende at se på den tidevandsstrøm.... Men først og fremmest så strømmede hele det, der ligner en elv, nu den modsatte vej - og det med så stor kraft, at man tænker elv frem for fjord! Den kraftige strøm danner så nogle hvivler (som dem i håndvasken)
og selvom vi er langt fra fuldmåne var det nu stadig facinerende, men nok lidt svært at se på billeder, men I får da et alligevel.
Men åbenbart lykkedes det mig også at hæve blikket fra vandet, for 5 min inden højvandet kulminerede fik jeg øje på en havørn inde over fjorden. Den var er godt stykke væk, men til gengæld var den ikke alene. En flok på 7 havørne svævede rundt over vandet. Et helt fantastisk syn!
Godt søster! At du insisterede... Man er vel ikke kørt SÅ langt for bare at sige 'nå, det var vel nok ærgerligt, at vi kom en time for sent'.
SvarSletTak for livagtig beretning - så mangler vi bare dagens Magne-foto!!!
Knus fra tossemosteren - hvis kommentarer tilsyneladende bliver hængende :)