Småsov til lyden af Jesper og Magne, der stod op og spiste morgenmad og fik en super lur, mens de var ude og gå en lang tur med hundene - den bærerygsæk er bare fantastisk.
Al den friske morgenluft er vist godt for en aktiv dreng, men måske også lidt hårdt? I hvert fald var Magne faldet i søvn igen inden jeg var færdig med morgenmad osv. og vi var klar til at køre videre. Heldigvis lod han sig fint flytte ned i autostolen og vi kørte ud i det blå. Det var tørvejr, men overskyet og med lidt lavthængende skyer oppe på nogle af fjeldene. Men det var stadig utrolig smukt landskab at køre rundt i. Vi kørte over til Gimsøya, hvor landskabet ændrede sig til mere landbrugsland (græs) men stadig med fjelde, dog ikke helt så bratte. Vi kørte væk fra E10 og helt op på nordsiden - og hvilken fantastisk oplevelse vi fik!
En havørn kom svævende ind lige foran sneglehuset - den var ikke mere end 30 meter væk og vi var helt forblændede over vores held! Vi sad og snakkede om, hvor ærgerligt det var, at kameraet var pakket ned, men blev enige om, at man jo ikke sådan lige kunne regne med at se en havørn - og i det samme kom endnu en flyvende, næsten lige så tæt på. Det var simpelthen en fantastisk oplevelse!
Da det var ved st være tid for Magne at vågne på kørte vi ned til vikingemusseet i Borg. På vejen gjorde vi et kort stop, hvir Jesper lige var ude med hundene - og sandelig om ikke han var heldig at se endnu et spændende dyr - efter længere tids googlen både på billeder og af dyrelivet heroppe er han kommet frem til at det var en odder.
Musseet var virkelig flot.
Hovedattraktionen er rekonstruktionen af det store langhus - det største der overhovedet er fundet og med 83 meter i længden var det meget imponerende!
Men vi gik også en dejlig tur på området Hvor vi så spor efter andre vikingehuse, andre rekonstruktioner og så en del "vikingesktiviteter" der dog lå øde hen. Og sørme om ikke vi var så heldige, at endnu en havørn kom flyvende?
Den slog dig ned i er træ, hvor vi havde rig milighed for at betragte den - men den holdt nu også skarpt øje med os. Det lykkedes også Jesper at fange den med sin super-linse.
Efter gåturen tog vi os en længere pause (og en is og kaffe) i museets café, hvor Magne rigtigt fik lov at mosle rundt på gulvet og bla. hive i renskind.
Til frokost kørte vi ud til en meget rost resteplads helt ude ved havet. Ærlig talt blev nok lidt skuffede - for første gang skulle vi betale for at køre på vejen (dog kun 20kr) men udsigten var "bare" uf over havet - det kender vi jo godt hjemme fra, så vi savnede helt skærgården! Og desuden begyndte det at småregne. Vi fik dog spist en gid frokost ig bagefter tog vi os alle en skraber - skønt!
Vi havde egentlig planlagt at finde en campingplads, men da vi kunne fylde drikkevand på ved rastepladsen kørte vi i stedet "ud i det fri".
Vi endte på havnen i Ballstad og efter aftensmaden gik vi en skøn tur helt ud på det yderste af "molen". På vej tilbage kunne vi rigtig se, hvor flot vi havde fået parkeret - og udsigten er mindst lige så flot i modsat retning!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar