Regnvejr og vandfald

I løbet af natten tog regnen til - faktisk blev det så voldsomt, at jeg et par gange vågnede og spekulerede på, om jeg mon kunne høre Magne, når han vågnede for at få mælk - så da jeg blev træt af at få min nattesøvn ødelagt med at spekulere over det, flyttede jeg ned i den anden ende af vognen - og ærlig talt, så tror jeg ikke han havde kunnet overdøve regnen før han var blevet godt tosset og det var der jo ikke rigtigt nogen grund til at udsætte hverken ham, os eller resten af campingpladsen for.

Ud på morgenen stilnede regnen heldigvis af og blev vel nærmest til byger.

Vi udnyttede campingpladsens faciliteter til at få alle mand i bad og så gik turen ellers de 25 km ud til Hällingsåfallet - og det var 25 skrumlende km på en grusvej. At den tilladte hastighed var reduceret til 80 km/t havde kun akademisk interesse med det køretøj vi er afsted i...

Vel fremme på parkeringspladsen måtte vi bruge noget tid på at få pakket alle mand i regntøj og støvler og så Magne op i rygsække og Elvis som den udvalgte med på den lille tur. Men selvom det ikke holdt helt tørt, så var det nu ganske begrænset, hvad vi fik af regn, med ved så stort et vandfald er der altid utrolig fugtigt, så det var nu meget godt med regntøj!

Hällingsåfsklet er 43 meter højt og falder ned i en 800 m lang "caynon" som er meget smal og har meget stejle sider. Det var virkelig et imponerende syn og det kunne da også lokke Jespers kamera frem:

Så Magne måtte væbne sig med tålmodighed som supporter, men generelt så tror jeg nu bare han nyder turene på ryggen af sin far!

Vi gjorde et frokoststop på vej tilbage til Gräddede - hvor er det bare skønt at kunne holde ind til siden lige når det passer vores (læs: Magnes) maver at få noget at spise og så tager det kun få minutter at få fundet det store frokostbord frem.

Efter Gräddede gik turen ud på den rigtige vilde Vildmarksveg - i hvert fald mere øde del hvilket betød grusvej, hvilket hverken Elvis eller Jesper var specielt begejstrede for, men det passede tilsyneladende Magne og Curie fint at blive rystet godt og grundigt i søvn.

I øvrigt viste et nærmere studie af seværdighederne på Vildmarksvegen at det lige var noget for mig - i hvert fald kunne jeg planlægge en hel dag med fokus på vandfald - og da jeg jo for længst har lært, at vandfald er smukkest (læs: kraftigst) i regnvejr eller lige efter, ja så kunne jeg jo ikke rigtigt være utilfreds med dagens vejr....

Dagens næste vandfald var Brakkåfallet, som lå en lille gåtur fra vejen. Da der ikke skulle være så langt tog Jesper bare Magne på skulderne, men tror nu nok han fortrød ikke at bruge rygsækken for selvom der var en fin sti, så var den både kuperet og regnvåd.

I skal da heller ikke snydes for er foto af faldet:

Det var faktisk ret specielt, for man går nærmest ind i en slugt og så står man faktisk ansigt til ansigt med vandfaldet.

Igen var vi så heldige, at det stort set holdt tørt mens vi var ude og gå.

Denne gang var det Selma, som kom med på tur, og imens tog Curie det vist ret alvorligt det med at passe på bilen.

Kort efter Brakåfallet gik vejen i øvrigt fra meget rumlende grusvej og over til helt nylagt asfalt - sikke en forskel af både køreglæde og Jespers humør!

Så gik det ganske let videre til dagens sidste vandfald, nemlig Gaustafallet. Her er dele af Ronja Røverdatter faktisk optaget - og flot var det helt bestemt også!

Både den klare grønne farve og det kæmpe store brus var virkelig imponerende!

Og også dette falder let tilgængeligt fra vejen. Vi har måskenok været lidt amerikanske i dag, men må sige at en ferieform med hus på ryggen og små ture væk fra vejen passer utrolig godt med at være blevet børnefamilie!

Og nu var det tid til at udnytte den fleksible rejseform til at finde et sted at overnatte. Det blev en OK resteplads lidt over trægrænsen, som vi delte med en enkelt anden camper. Der var ikke så langt ud til vejen, men der var ikke ret meget trafik, så det var vi ikke generet af. 

I løbet af aftenen tog regnen og blæsten til, men inde i sneglehuset var der tørt og varmt - ikke mindst efter, at Jesper fik startet fyret op....