Så jeg snuppede en dejlig tur med hundene i det skønneste vejr.
Kl. 8 havde vi en date, da vi havde aftalt at spise morgenbuffet på Ada's café et par hundrede meter fra camperparken, så vi pakkede sneglehuset sammen, fyldte vand på og listede lidt ned af gaden, hvor en lille men veldækket buffet ventede på os - det vil sige vi kom nu til at vente lidt på de lune kjötbuller, men Jf Jesper var de værd at vente på!
Så var Magne også ved at være grydeklar, så det benyttede vi os af og strøg mod nord - helt uden at gøre stop i den nærliggende nationalpark, nårh som vi ellers havde planlagt (men det er stadig kun et fåtal af vores planer som holder....)
I stedet kørte vi lige ind i det aller meste centrale af Örebro, hvor Jesper fik øvet sig i bykørsel og ikke mindst parkering med autocamper, men så holdt vi også under 100 m fra slottet, så det kunne vist ikke blive mere centralt!
Så gjorde vi barnevogn, Magne og Selma klar til byvandring og det var virkelig hyggeligt at gå tur i den flotte park - også selvom vi måtte dele den med det der vist var unge mennesker på første skoledag på UNI (eller hvor ved jeg) Synes godt nok jeg er blevet gammel, når jeg ser, hvor unge de er.....
Turen bragte os ned til en meget gammel, meget hyggelig - og hånden på hjertet - også meget turistet bydel.
Men der lykkedes os at nyde det ved bare at ligge i græsset og spise is, drikke kaffe og tumle.
Videre mod nord gik det og under vores frokoststop fik jeg på kortet øje på en turistattraktion med navnet "hängbro" - og så vidste Jesper godt, hvad klokken havde slået.... Men heldigvis var det stort set lige på vejen.
I Dala-Flods har de simpelt hen Sveriges længste træhænge- bro til biltrafik - dog var vores sneglehus 5 cm for højt til at måtte køre over, så vi nøjes med at nyde synet, det dejlige vejr og ikke mindst den syngende lyd, når en bil kørte over.
Den hængebro, som egentlig havde min største interesse, måtte vi dog opgive at finde - ikke fordi der var umuligt (tror jeg da ikke, for det var ikke noget de skiltede med!) men fordi der også er en Magne med på turen, så det var blevet tid til at finde er sted at slå lejr.
Det fandt Jesper så på en lille skovvej 30 meter fra den grusvej vi kørte på. Desværre begyndte det at dryppe lige som han bakkede på plads, men inden hundenes (eller rettere Johanna's 😉) indhegning var på plads var det tørvejr igen - hvor heldig kan man være når det nu var mig, der skulle ud med hundene?
Vi gik så videre ud af skovvejen blot for at indse, at den mest perfekte lejrplads lå 200 meter fremme. Heldigvis var Jesper helt med på at flytte, så op med teltpælene og op ad bakken for at flytte ind på en fin plads helt inde i skoven. Lidt suspekt er her dog, for en ting er at der ligger nogle bilrester, men hvorfor i al verden står der pludselig nogle (velplejede!) potteplanter inde midt i skoven????
Nå! Bilen er låst og vi tror på en god nats søvn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar