mandag den 31. august 2015

Myg, Kiruna og flere myg

Sikke en morgen - eller skulle jeg hellere skrive sikke en nat.... Der var godt nok mange myg, som havde sneget sig til at overnatte i sneglehuset!
I første omgang glædede jeg mig over, at Magne stort set var gået fri, men det var kun indtil vi fik kigget ordentlig efter. Myggene er lige så vilde med hans skallede hoved, som de små kusiner - og det siger ikke så lidt, så mon ikke der var i omegnen af 20 stik? Heldigvis lader de ikke til at genere ham, og dem Jesper har fået klør vist heller ikke rigtigt, så mon ikke det er OK trods alt?
Foss%20uden%20vand
I dag fortsatte vi mod nord.
På vejen var der pludselig et skilt til en foss, så der drejede vi naturligvis ind - men der var nu nok en grund til, at den ikke fremgik af kortet.... En foss uden vand er nemlig kun begrænset seværdig - og denne har altså ikke haft vand siden 1951, hvor der blev bygget dæmning til fordel for vandkraft.
Vi så også lidt flere rensdyr (billedet er taget under kørsel på en meget ujævn grusvej - og gennem en beskidt rude) og en enlig elg - men de elge er ikke sådan lige st fange på foto!
Dagens målby var Kiruna, hvor jeg havde udset mig en resturant, hvor der skulle være mulighed for at lokale råvarer - og besynderligt nok, så ligger restauranten på campingpladsen (som også har hytter, lejligheder, spabad, vandland mm.) så vi er kørt på campingplads for 2 nat i træk!
Det%20lille%20minebjerg%20i%20KirunaKiruna er primært mineby og det ses ret tydeligt på bjergene omkring byen. Restauranten var mindst lige så god som forventet- virkelig lækker mad, hvor jeg fik rensdyr, mens Jesper var mere konservativ og valgte en god bøf! Magne var ualmindelig flink at have med, så det var en fornøjelse at være ude og spise.
Vejret er generelt ret godt, men det er koldt heroppe (så hvis det ikke var for myggene er Jesper jo nærmest i Himlen) så Magne måtte have dynen omkring sig, da vi gik retur til sneglehuset - det forhindrede ham nu ikke i at holde fest.
Og til ære for Carina og Johanna, så holder jeg også lidt øje med solnedgangene - og her kommer et indtryk af den fra i dag:



1 kommentar: