100% ferie!

Vi sov længe og nød morgenen i vores skønne lejlighed. Vejret så ud til at blive mindst lige så godt som dagen før, så det var ikke fordi vi havde meget lyst til at komme ud og køre bil – så hvorfor gøre det? I stedet gik vi op og hørte værten om vi mon kunne være heldige at blive en nat længere, og sørme jo, det kunne vi! Der er bare for skønt her, og det var totalt oplagt at tage en fuldstændig afslappet dag, hvor vi kunne få kigget nærmere på den fantastiske natur, og fortsat spotte efter den lokale søløvehan, som havde været på stranden den morgen vi flyttede ind, men ikke vist sig, mens vi har været her. Til gengæld lå der en NZ fur seal på klippen lige neden for vores soveværelse. Desværre var den på vej i vandet, da vi fik øje på den, så vi nåede kun at nyde den kort.

Vores Paradis set fra stranden

 Vi startede dagen med at låne telefonen og få ringet til Singapore Airlines og det sted, hvor vi skal aflevere bilen. Det ser ud til at det hele er i skønneste orden og vores plan holder – bortset fra en senere afgang fra Christchurch. Derefter vi rundt og se nærmere på ejendommen, hvor vi bord. Det er virkelig et skønt sted, de har lavet her, og hvis vi ville skulle vi skam bare komme op i deres have til BBQ mv. Det kalder jeg at føle sig velkommen. Vi var også med til at fejre hunden, som har fødselsdag i dag, så den fik skam ekstra klap og en blev lovet en god tur på stranden.

NZ Fur Seal på klipperne ved Nugget Point

Med styr på det praktiske kørte vi ud til Nugget Point hvor vi gik en fin lille tur ud til fyrtårnet og nød udsigten derfra. På den lille tur så vi utrolig mange NZ fur seals. Nogle store krabater, som lå og solede sig på klipperne under os, eller legede i de små lavvandede vige. Jeg kunne ikke blive træt af at kigge på dem – så Jesper havde for en gang skyld god tid til at tage de billeder han ville. Desværre var der ret langt ned til sælerne, så dem var der ikke så gode muligheder for at fotografere.

Udsigten fra Nugget Point

Det var ved at være middagstid, så vi kørte igen til Owaka for at købe ind til endnu en dag i paradis - dvs. Jesper laver igen middag ;-) og gå på café og spise frokost, samt komme på nettet. I dag var hovedfokus på at få booket overnatning vores sidste nat i NZ. Pga. jordskælvet havde vi besluttet at prøve at finde noget ca. 1 time fra Christchurch, og det viste sig ikke at være noget problem. Jeg fandt en by godt 90 km udenfor Christchurch, søgte på cabin og fik flere forslag, så i morgen går turen mod Ashburton. Der blev heldigvis også tid til at lægge noget nyt på bloggen – jeg har jo nogenlunde fået skrevet, hvad vi har oplevet den seneste uge,men vi har bare ikke været på nettet, så det kunne deles. Nu skulle det meste være ude.

Mon det er sjovt at lufte hund?

Tilbage i lejligheden var der tid til en lille lur inden vi gik en tur på den skønne strand. Vi var naturligvis på udkig efter søløver, men havde ikke rigtig held med at se andet en aftryk i græsset, hvor de havde ligget. Nede på stranden mødte vi vores vært, som var på vej tilbage fra byen. Det sidste stykke kørte han på stranden, så hunden kunne få sin lovede tur – og han kunne kigge efter søløver. Desværre havde han heller ikke set nogen. Da vi kom tilbage til huset gik vi om på den anden side af klipperne for at se værten grave en død sæl ned. På vej derom fik vi øje på den døde sæl, så vi blev noget overrasket over at komme rundt om klippen og se ham netop være færdig med at dække sælen til.

Den døde sæl - som nu er en levende søløve *G*

Så måtte vi jo fortælle, at der desværre lå endnu en død under klippen. Det var han naturligvis noget ærgerlige over at høre, men så måtten den jo også graves ned. Da han kørte om for at kigge på den kiggede han dog storgrinende på os. Sælen var hverken en sæl eller død – det var en søløve hun, som lå og tog sol :-) Tænk, så havde vi gået stranden tynd, og så lå der en søløve på stranden lige neden for lejligheden! Vi havde også været ret tæt på, men da vi jo troede den var død havde vi ikke kigget ret meget på den. På vej tilbage rundt om klippen fik Jesper dog taget en hel del billeder – og jo hun poserede skam rigtig gerne for kameraet, men så ellers ikke ud til at bekymre sig synderligt om vores tilstedeværelse. Faktisk har jeg sjældent se nogen/noget se så afslappet ud!

Ved 19-tiden kørte vi igen ud til pingvinskjulet. På forunderlig vis kom vi noget tidligt af sted, så vi forventede egentlig mindst en ½ times ventetide, inder der kom pingviner ind, men sandelig om ikke de første 2 trådte i land, lige som vi var på vej ned mod kiggeskuret? Synes faktisk vi er utrolig heldige!

Vi blev ikke i pingvinskuret nær så lang tid, men hyggede os alligevel med at se de første 6 pingviner komme i land. Vi var efterhånden også blevet helt habile til at spotte dem allerede mens de svømmede i vandet. Dermed fik vi også dette aller første med, hvor de rejser sig op, bliver skyllet omkring igen, og bare ser rigtig sjove ud. Men den dejlige mad, som Jesper havde gjort klar trak os nu hurtigt hjem til lejligheden, hvor vi slappede af resten af aftenen.