Det tager lang tid at flyve fra København til Auckland! Men må sige at det gik ualmindelig let. Dels var vi heldige med vores sæder. Fik begge gange vinduesplads, og fra Singapore var det endda med ekstra benplads! Dels har vi udviklet hver vores teknikker til at gøre os det behageligt. Jesper havde medbragt den oppustelig halskrave vi købte til Elvis i sommers efter han var blevet opereret og ikke måtte slikke sig i såret. Halskraven kom aldrig til at virke på Elvis – men det gjorde den på Jesper. Han undgik at få ondt i ryggen og sov endda undervejs. At jeg så tænkte på en kastereret hanhund, når jeg kiggede på ham er en anden sag *G*
Selvom min krop unægtelig bliver ældre og mindre smidig, så er den stadig i stand til at folde sig sammen til næsten ingen ting – dermed lykkedes det mig faktisk at ligge ned på ét sæde og så kunne jeg ellers sove alt det det skulle være!
He he, kastreret hanhund! Sig fra Jesper ! :o)
SvarSletKnus,
Britt