I morgen er det sidste arbejdsdag - og det ser faktisk ud til at vi begge når at blive klar til at holde ferie med god samvittighed! (-:
Om vi også når at blive klar til at komme af sted er en helt anden sag... Dvs. Jespers rygsæk har nu været pakket et par dage - det kunne sørme være der, selvom han har købt en betydelig mindre rygsæk!
Alt mit tøj og vandregrej ligger stadig og fylder det meste af spisestuebordet (med 3 plader i....) og min "lille bitte" tøserygsæk står ved siden af og tager en dyyyb indånding for at kunne rumme alt det. Bliver spændende om det lykkes at få det hele til at være der i morgen.....
Kirsten, som har været så sød at passe kattene og kigge lidt til huset har også været forbi og fået instruktioner. Til hundene er der indkøbt ekstra foder og deres øvrige ting er linet op - nu må vi håbe vi husker det hele, når de i morgen skal afleveres.
Synes det er helt fantastisk at have nogle skønne venner, som hver passer en ekstra hund i en måned. Er bare så glad for at hundene skal på ferie hos hhv. Iben og kælepigerne (Elvis) samt Carina, Bubalo og med tiden "Jørgen" (Curie) Er sikker på at er ikke findes bedre feriested for vores hunde! (-: 1.000 tak fordi I gider!
Og nu vi er ved gode venner, så har Michael meddelt at han kommer torsdag morgen ved 6-tiden for at vi har god tid til en kop kaffe og få pakket bilen inden han kører os til stationen. Jo vi har det godt! Men kommer nok til at savne jer alle!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar