Charterferie???

Efter nu at have været sammen i næsten 12 år, er vi så taget på vores første badeferie J

Da vi vågnede i Auckland lørdag morgen var det med meget få planer for dagen. Vi havde bestilt vores nye hjem (bilen) kl. 10 og så havde vi på vej fra lufthavnen til hotellet spottet et shoppingcenter, hvor vi ville tage hen og sørge for så kedelige indkøb som brødkniv, bodyshampo, tallerkner, campingstole , brød, havregryn mv. Jeg havde egentlig en idé om at vi enten ville køre ud til vestkysten og se lidt på naturen der, eller måske blive en dag i Aucklandområdet og bruge den til at gå en tur på den yngste vulkan i området – en ø, som kom frem af haver for vist nok 400 år siden. MEN på en eller anden måde fald talen på "Bay of Islands" og da det ligger nord for Auckalend – og dermed i endnu varmere område blev vi enige om at køre den vej. Vi har simpelthen brug for sommerferie ;-)

På en eller anden måde er det lykkedes os at slippe for jetlag, så vi vågnede forholdsvis friske kl. 7.30 og der var ikke meget andet at lave end pakke tingene inden morgenmaden blev serveret på værelset kl. 8. Selvom maden var OK, så var det ikke noget, som holdt os beskæftigede meget mere end 20 min og efter et bad, endnu en (om-)pakning af taskerne og et forsøg på at kigge i borcurer og Lonely Planet var vi begge ved at sprænges for at komme afsted allerede før 9! Så vi tog chancen og ringede til biludlejningen, og sørme om ikke de da sagtens kunne hente os i løbet af 5 min, så vi kunne få vores bil og komme afsted! Super service!

Da vi skulle vælge bil hjemmefra valgt vi at prioritere en stationcar, og så nøjes med en lidt ældre model, for stadig at holde et rimeligt prisniveau. Inderst inde havde vi nok begge håbet på at blive upgradet (hvilket vi har haft held til tidligere) men det blev vi ikke denne gang. Bilen er dog OK, og den ser ualmindelig indfødt ud – og så er det en Mazda, så det er jo næsten som at være hjemme J

Vi havde for lang tid siden aftalt at jeg (Miriam) skulle starte med at køre – jeg har trods alt kørt flere tusinde kilometrer i en højrestyret bil, men syntes godt nok det virkede som meeeget lang tid siden, da vi var på vej ud efter bilen – og ikke mindst da vi skulle køre fra udlejeren. Vi havde dog været heldige med at vælge et mindre bureau, som ikke lå i selve lufthavnen, så vi havde mulighed for at leget "skolevogn" og med Jesper som kørelærer (der de fleste gang huskede, hvilken vejbane jeg skulle vælge og til hvilken side man skulle kigge efter biler...) så kørte vi en lille tur rund i industrikvarteret, så jeg havde lidt ro i maven inden vi begav os ud på de mere trafikerede veje.

Det lykkedes uden problemer at finde shoppingcenteret og næsten uden problemer at finde frem til Highway 1 som går fra nord til syd gennem hele New Zealand. Den del af HW1 vi har set indtil nu må siges at være trafikmæssigt meget varieret. Fra 5-sporet motorvej i Auckland til en bro kun en vejbane, hvor der holdes tilbage for modkørende – og rigtig mange sving, hvor anbefalet hastighed (med god grund!) er 35 km/t. Mellem disse hårdnålesving kommer der korte lige stræk, hvor der må køres 100 km/t

Ind til videre har HW1 ført os til Paihia. Det er i den grad en turistby, hvor der er et utal af hostels, moteller, hoteller og resorts. Men på grund af nationaldagen i morgen og deraf følgende festival var det alligevel næsten umuligt at finde et ledigt værelse. Først efter 3 tur gennem hovedstrøjet lykkedes det os at findet et værelse – på et 5-stjernet hotel! Så standarden er sandelig steget noget siden sidste nat! (det er prisen så også *G*). Men vi nyder vores badeferie i fulde drag. Vi har været ude at svømme, er blevet solskoldede, nyder udstigten over vandet fra teressen og har været en tur rundt i byen.  Og så har vi til i morgen tidlig bestilt en tur ud at se og forhåbentlig også svømme med delfiner. De lover at vejret bliver lige så godt som i dag, så det ser lovende ud – op mod 30 grader og ganske få skyer på himlen.